Belbin Teamanalyse er en hjælp til at sammensætte og udviklie dygtige teams. Belbins teamrolle analyse er et af de hjælpeværktøjer TeamVærkstedet har i værktøjskassen.
Partner i TeamVærkstedet Ole Bonde Larsen er autoriseret i Belbins teamanalyse.
Dr. Medith Belbin, der har udviklet teamrolle-konceptet siger:
"I en gruppe er det balancen, der er afgørende. Det, der er brug for, er ikke velafbalancerede individer, men individer, som er godt afbalanceret i forhold til hinanden. På den måde kan menneskers svage sider stives af og de stærke udnyttes fuldt ud".
Anvendelsesområde
Analysen kan anvendes på alle niveauer i en organisation, f.eks.:
- Når kommunikation og samarbejde i teamet skal udvikles
- Når opgaver skal uddelegeres til et mere selvstyrende team
- Når teamets eller hele organisationens opgaver ændres
- Når nye teams skal sammensættes
- Når der skal ske udskiftninger i et team
Der kan være tale om eksempelvis afdelingsteams, tværorganisatoriske teams, projektteams eller lederteams.
Mål
At sammensætte og udvikle dygtige teams og derigennem øge arbejdsglæden og organisationens præstationsevne.
Beskrivelse
Teamanalyse-forløbet omfatter:
- Introduktion til Belbins teamrollekoncept og indsigt i, hvordan personlig adfærd påvirker samspillet i teamet.
- En beskrivelse af det enkelte teammedlems individuelle bidrag til teamet.
- En samlet profil af medlemmerne i et eksisterende team eller de personer, man overvejer at sætte sammen i et team
Med processtøtte fra TeamVærkstedet kan analysen være et stærkt udviklingsværktøj – både for det enkelte teammedlem, for teamet og for ledelsen: Det enkelte teammedlem kan blive mere bevidst om sin rolle i teamet, sine styrker og udviklingsmuligheder. Teamet som helhed kan blive mere opmærksom på at udnytte de potentialer, teammedlemmerne rummer enkeltvis og samlet, og kan samtidig lære at håndtere eventuelle begrænsninger. Ledelsen får et værktøj til at sammensætte optimale teams og til at udvikle allerede eksisterende teams, f.eks. ved at tilbyde teamtræning og efteruddannelse eller ved at supplere et team med personer, der bringer de nødvendige styrker ind i teamet.